Sex med høretab - at finde vej til nydelse med og uden lyd

Cecilie er 22 år og bruger CI på begge sider. Hun fortæller, at hun har prøvet at have sex både med og uden CI. Uden høreapparatet kan hunslet ikke høre noget. Hun skal derfor være tryg ved en person før hun har lyst til det. I de sidste tre år har hun været i et fast forhold, så det er ikke trygheden, der er udfordringen længere.

Hun siger, at der er ting at forholde sig til både med og uden CI, når det kommer til sex, men der er heldigvis også løsninger.

Nyder han det?

Før Cecilie var i et forhold, brugte hun altid CI, hvis hun var sammen med nogen. Stilhed kan nemlig hurtigt blive mærkeligt under sex, og som hun fortæller:

- Man kan godt komme til at tænke: Nyder han det, jeg kan ikke rigtigt høre noget. Det er jo meget det der med, at man ved jo ikke, stilhed er altid akavet.

Ofte handler en del af sex om at være opmærksom på sin partners signaler. Det kan både være kropssprog som ansigtsudtryk og kroppens bevægelser, men også lyde som støn og suk. Hvis Cecilie ikke har CI på, har hun derfor oplevet at blive mere usikker ved situationen.  Hun kommer hurtigt til at overtænke i stedet for at være til stede. Det bliver akavet, som hun siger.

Trods akavetheden synes Cecilie at alle med høretab burde prøve at have sex uden deres hørehjælpemidler mindst en gang. Hun har nemlig fundet en god måde at være i det på, så sex kommer til at handle om, hvad det burde: Nydelsen.

- Man fokuserer på nuet, det der sker, og man kan lukkeøjnene, så fokuserer man mere på kroppen og hviler i det. Hvis du åbner øjnene, kan det godt være underligt, at der ikke er lyd.

Håret er et sikkerhedsnet

Cecilie foretrækker at bruge CI under sex, så hun kan høre. Alligevel kan det godt være irriterende at have det på:

- Vi har jo de her magneter på siden af hovedet, og de ryger en gang imellem af, og det synes jeg er pisseirriterende.

Hvis hun kan mærke, at høreapparatet er ved at falde af, er det nogle gange distraherende, og så bliver det svært at fokusere på situationen. For at undgå at blive distraheret har hun fundet en løsning der virker, så længe man har langt hår: Brug dit hår til at holde høreapparatet på plads. Hun foreslår konkrete måder at sætte håret op på, hun selv bruger: Fransk fletning, hollandsk fletning eller en knold bagerst.

Et sidste råd, hun giver, handler om at dele erfaringer med sin vennegruppe. Det vil sige både dem, der er normalthørende, men også især dem, der har et høretab. Hun deler ofte erfaringer med sine veninder. For Cecilie er det den bedste måde at blive klogere på de lidt mere tabulagte dele af livet, som ung med høretab.

- Det yngre publikum skal huske, at de skal blive klogere på, hvad der virker for dem. Man skal være åben for at udforske det, man vil, og ikke lade høretab holde sig tilbage, forklarer Cecilie. Hun håber, at de udfordringer og løsninger, hun har delt, kan være med til, at flere unge ser eksempler på, at man sagtens kan have et godt sexliv, når man har et høretab.

Artikler

Flere artikler

Her kan du læse flere artikler om projektet

Sex med høretab - at finde vej til nydelse med og uden lyd

Før Cecilie havde sex første gang, tænkte hun ikke over, at hendes høretab kunne blive en kilde til akavede og frustrerende øjeblikke under sex. Lad dig rive med, og hvis du ikke kan høre, så luk øjnene og fokusér på din krop og nuet, er Cecilies bedste råd.

“Nu stopper det!” - Hvordan Christian lærte at have modet med sig

Christian blev set ned på i folkeskolen og på tømreuddannelsen grundet sit høretab. Nu, som 28-årig er det helt anderledes, og han oplever ofte, at folk omkring ham glemmer, at han har en hørenedsættelse. Hans bedste råd til unge med høretab lyder: Udfordr dine egne grænser og tagansvar for dit høretab.

By clicking “Accept All Cookies”, you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.