Når du har et høretab, er din hørelse svækket, og du har svært ved at høre.

Hvis lyden er forhindret i at komme ind til det indre øre, kaldes det “konduktivt høretab”. Det kan for eksempel være, at indgangen fra det ydre øre er blokeret, eller at der er væske i mellemøret. Det betyder at lydens styrke dæmpes.

Hvis høretabet opstår ved øresneglen eller den første del af hørenerven, kaldes det “sensorineuralt høretab”. Det påvirker lydens mulighed for at nå til hjernen og opfattes som lyd.

Man kan have høretab på ét øre (ensidigt/unilateralt høretab) - eller på begge ører (dobbeltsidigt/bilateralt høretab).

Læs mere her.

‍

Cochear Implant (CI)  

Et Cochlear Implant (CI) er et høreapparat, som kan skabe kunstig hørelse hos mennesker, der er helt døve - eller har svært høretab. Et CI har både en del, der sidder uden for øret, og en del der opereres ind i øret.

Den del af teknologien, der sidder uden for øret, er en mikrofon, en processor og en sender. Processoren sidder normalt bag øret, men man kan også have den siddende andre steder. Senderen sidder fast på hovedet med en magnet, der holder den fast til den indvendige del af CI’en.  

Den indvendige del består af et implantat, som rummer en magnet og en modtager, som opereres fast under huden bagved øret, samt en elektrode, der ligger i det indre øre.

Høreapparat (HA)

Et høreapparat består af tre dele: Mikrofon, højttaler og processor. Høreapparatets mikrofon opfanger lyden, som bearbejdes af processoren og ledes videre til forstærkeren, der sender lyden ind i øret. Et høreapparat giver ikke en helt normal hørelse, men forstærker lyden, så man kommer til at høre bedre.  

Benforankrede høresystemer (Bahs)

Bahs (Bone Anchored Hearing System) er et høreapparat, som sidder på kraniet lige bag øret og sender lyd ind i det indre øre. Bahs bruges af alle, der har et velfungerende indre øre, men har problemer med andre dele af øret.

Hjernestammeimplantat (ABI)

ABI er et hjernestammeimplantat. Det vil sige, at de elektroder, der indopereres, placeres direkte på hjernestammen. - En stammelignende del af hjernen, der forbinder andre dele af hjernen med rygmarven). ABI er en meget ny teknologi. Kun ganske få børn i Danmark har den.

‍Ungdomsuddannelse

Hvis du er færdig med folkeskolen, men endnu ikke ved hvilken ungdomsuddannelse der passer dig bedst, er det en god idé at tale med din Uddannelsesvejledning (UU) om det. Hvis UU-vejlederen ikke har viden om høretab, er der flere muligheder:

• Det er en god idé at kontakte din kommunale tale-hørekonsulent. Hvis du er fyldt 18 år, er det kommunikationscentrene, der kan hjælpe dig.

• Du kan kontakte en specialkonsulent i dit område, der har specialviden om høretab og uddannelsesmuligheder.

• Det også muligt, at du, sammen med dine forældre og UU-vejlederen, vurderer, at det er bedst at starte på en Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

Videregående uddannelse

Husk at kontakte din videregående uddannelse og fortæl dem om dine behov. Selvom de fortæller, at de har andre studerende med høretab, er det ikke sikkert, at I har præcis det samme behov for støtte.  

Nogle gode spørgsmål at stille til dit uddannelsessted kunne være følgende: Hvordan foregår undervisningen? Hvor stort er holdet? Hvor meget gruppearbejde er der, og foregår det i grupperum? Er der store ombygninger i gang, så der f.eks. er meget larm fra håndværkere på studiestedet?

Læs mere her.

Det er en god idé at huske på, at alle omkring dig som regel gerne vil gøre deres bedste for at hjælpe dig. Det er dog ikke altid, de ved, hvad der faktisk er det bedste for dig.

Hvis du er åben om dit høretab og husker dig selv på, at det er en god ting at dele dine tanker og behov - så bliver det lettere for dine venner og din familie at bakke dig op.

18 år og hvad så?  

Når du bliver 18 år, får du selv ansvaret for en række opgaver omkring dit høretab. Det kan både være helt nye ting, du skal tage stilling til, men det kan også handle om kommunikation med uddannelsessted, kommune m.m., som dine forældre tidligere har taget sig af.
‍

Her er nogle eksempler:

• Hvis du skal flytte til en ny kommune i forbindelse med din uddannelse, skal du selv ansøge om dét, du har brug for i en den kommune, du flytter til.  

• Hvis du er studerende, vil du få nye beskeder i E-boks om f.eks. samtykke til, at en hørekonsulent må kontakte studiestedet og hjælpe dig.
  Det er derfor vigtigt, at du tjekker din E-boks oftere, end før du blev 18.

Læs mere om overgangen fra barn til voksen lige her.

Nej. Mindst 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Det er nok ikke dem alle, du har noget til fælles med, men du kan være helt sikker på, at du ikke er den eneste unge med høretab.

Vores instagramprofil kan forhåbentlig være med til at minde dig om, at du ikke er den eneste unge, der lever med høretab.

(Kilde: Socialstyrelsen - https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/personer-med-horetab-i-danmark).

Et høretab kan enten være medfødt, eller også kan det opstå senere i livet.

Et medfødt høretab kan skyldes arvelige faktorer, virusinfektioner under din mors graviditet, eller misdannelser af det ydre øre og/eller mellemøret.  

Høretab, der opstår senere i livet, kan f.eks. skyldes meningitis (hjernehindebetændelse), støjskader eller slag mod hovedet.  

Høretab kan også opstå umiddelbart efter fødslen på grund af problemer ved fødslen som f.eks. iltmangel eller alvorlige infektioner.

Du kan kontakte din ørelæge eller audiologisk afdeling, hvis du gerne vil vide mere om, hvorfor dit høretab er opstået - og om det evt. er arveligt.

Øret består af tre dele: det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre er det, vi normalt forbinder med et øre. Det er den del af øret, der er synligt, når vi kigger os selv i spejlet.  

Inden i det ydre øre er øregangen (den kan du mærke, når du stikker lillefingeren ind i øret). Øregangen slutter ved trommehinden, og her begynder det, der kaldes mellemøret. I mellemøret sidder tre øreknogler. Disse knogler viderefører trommehindens svingninger til det indre øre.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og det, der hedder sneglen (cochlea). De to dele kendes også under fællesbetegnelsen labyrinten. Balanceorganet har, sammen med synsnerven samt sansesignaler fra muskler, led og fodsålerne, betydning for, hvordan vi registrerer kroppens fysiske placering og balance.

Sneglen (cochlea) består af nervefibre, som bringer lydsignaler til hjernen.

Når vi hører en lyd, er det trommehinden, der bringes i svingninger af lydbølger. Svingningerne overføres via øreknoglerne i mellemøret til væsken i sneglen. Væsken er forbundet med hørenerven, som sender signalet videre til hjernen.

‍

Hvis dit høreteknik har en app tilknyttet, kan der være en “find mit høreapparat”-funktion i appen. Hvis det ikke er en mulighed, kan man få en søgehund ud til at hjælpe med at lede, ved at ringe til Danmarks Civile Hundeførerforening.

Alternativt kan du også undersøge, om din by eller dit område har en facebookgruppe for tabte ting og sager - og lave et opslag derinde.

Et eksempel er Facebookgruppen “Mistet og Fundet København - Lost and Found Copenhagen”, der har mere end 15.000 medlemmer.

Kan du ikke finde din høreteknik, er det en god idé at tage kontakt til dit behandlingssted, så de kan hjælpe dig.